Bovtrustere & hæktrustere

Bovtrustere og hæktrustere fra Side-Power og Max Power er blandt de absolut bedste på markedet og tager stressen af havnemanøvrerne. Med bov og hækpropeller kan du hold lav fart under havnemanøvrerne og alligevel kontrollere og styre din båd i ønsket retning. For rigtigt mange sejlere, er tanken om, hvordan det nu går at komme i havn, en stressfaktor der tager meget af glæden ved den sejlads man lige har nydt. Men det behøver ikke være sådan, hvis man har det rigtige udstyr og lidt øvelse og ellers sejler i vejr efter evne.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud

Herunder kan du læse lidt om fordele ved at have bov- og hæktrustere og forskellige måder at lægge til på.

Lægge forlæns til ind mellem pæle
Den i Damark mest normale måde at lægge til på, er at sejle forlæns ind mellem to pæle og så fortøje båden til broen foran. Det er en nem manøvre, når vinden er svag og man sejler i den "rigtige" retning, roret virker og man har overblik. Men når det blæser, så kender de fleste stressen med at "nå det hele" inden vinden presser stævnen over i nabo båden, eller man ender på tværs på pladsen. Ideelt, så smider gasten læ agterfortøjning ind i cockpittet og render frem for at tage luv forfortøjning, mens rorsmanden tager sig av luv agterfortøjning. Men balancen mellem at have styrefart og minimal afdrift, til at få bremset og fange forfortøjningen inden stævnen driver, er vanskelig og medfører ofte stress for de involverede. Nogle gør det, at lægge båden død mellem pælene på bådens vindmæssge balancepunkt, fastgøre begge agterfortøjninger der er mærket op til passede afstand og så give lidt gas og sejle ind på plads og her kan man med roret hjælpe med at holde stævnen. Denne manøvrer dur dog kun på egen plads, hvor man kender længden til agter pælene og den kan give nogle skureridser fra pælene.

Med en bovpropel, kan man med fordel lægge båden død mellem pælene og lægge læ agterfortøjning et slag omkring læ klampe og løst ind i cockpittet og give rorsmanden luv agterfortøjning i hånden med et enkelt slag omkring klampen (har man lange fortøjninger, kan man med fordel allerede her krydse agterfortøjningerne). Herefter kan rorsmanden give lidt gas fremad, mens han firer stille på agterfortøjningen og holder retningen på stævnen med kortvarige tryk på bovpropellen. Her kan man også minimere risikoen for skureridser fra pælene, ved at arbejde med ror og bovpropel og det hele kan foregå stille og roligt. På store sejlbåde og motorbåde med stor afdrift, kan man have fordel af, at have både at have både bov- og hækpropel, til at holde båden på ønsket sted og retning.

Lægge baglæns til ind mellem pæle
En metode at lægge til på, der mest er kendt under sydligere himmelstrøg, hvor man mange steder enten har forankringsbøje ude foran stævnen, eller forankringsreb der er ført langskibs ud i havnebassinnet, som føres op og fortøjes på forklamperne. Men efterhånden som lystbådene herhjemme er vokset og det bliver vanskeligere at kravler op over de stadigt højere stævne, er flere og flere begyndet a vende deres både med agterenden mod broen. Det giver en meget lettere adgang, især på moderne sejlbåde med åbent cockpit og motorbåde med badeplatform. Men at bakke med sit skib, er for mange en svær manøvre og skibet opfører sig ofte helt anderledes baglæs end forlæns og kan af flere fysiske årsager ikke opfattes lig at bakke med en bil. Det vil vi kort forklare herunder.

Når man sejler forlæns, så bevæger forskibet igennem vand der glider liniært langs skroget uden turbolæns, mens turbolænsen øges bagud grundet friktion langs skroget. Derfor har forskibet godt fat i vandet når man sejler fremad, mens agterenden holdes ved hjælp af roret (rorerne på dem der har to). Mens når man bakker, så befinder forskibet sig i turbolænt vand og har dermed ringe greb i vandet og derfor svinger stævnen mere for vinden, når man sejler baglæns end forlæns. Dertil kommer, at virkninngsgraden af roret er stærkt nedsag baglæns. Dels har man ikke vandtrykket fra skruen, man kan sende i forskellige retninger ved at dreje på roret og dels kan man ikke dreje roret ret meget, før den skarpe agterkant på roret, får vandstrømmen til at staale, så roret bliver virkningsløst (ofte kun 10-15 grader). Derfor giver en bovpropel ved baglæns sejlads så meget mere mening og store fordele, men ma skal også opfatte samarbejdet mellem ror og bowpropel anderledes, for optimal udnyttelse.

Uden bovpropel, skal man helst dreje båden helt i ønsket retning med agterenden direkte ind mod åbningen mellem pæle og de andre både og så begyde bakke ind. Er der vind på tværs, så vil stævnen svinge med vinden og forsøger man korrigere mod dette, så svinge bagenden væk fra den åbning man vil ind i og man risikere drive sidelæns ude langs pælene og må forsøge påny. Er man en dreven sejlerr der kender sit skib, kan man med fordel svinge rundt og lægge sit skibt i ønsket retning lidt til luv for sin plads og så sejle og drive diagonal ind i åbningen. Det ser let ud for dem der kan det, men det kræver øvelse. 

Med en bovpropel er det ikke engang nødvendigt at svinge helt rundt for at sigte helt lige ind i åbningen. Man skal i stedet opfatte sin bovpropel som et forror og så kun benytte roret til mindre korrektioner. Derfor låser de fleste "Dock & Go" og "Easy Docking" systemer roret i midterstillingen, så man kun bruger gashåndtaget og bovpropellen, samt hævpropel eller svingbart drev, hvis båden er udstyret med et sådant. Man bruger bare bovproppellen til at få agterenden til at styre i den rigtige retning og efterhånden som agterenden kommer ind mellem pælene, følger forenden lige så pænt med. På helt samme måde, som når man bakker en bil ind i en parkeringsbås, der kan man heller ikke styre med baghjulene. Med både bov- og hækpropel er denne manøvre en ren leg.